SkolePortal er årsrullet, men hvor er...
- Martina Gaarde

- 26. jun.
- 2 min læsning
Herunder har vi samlet relevant info og vejledninger til de spørgsmål, som ofte dukker op dagene efter årsrul er foretaget i SkolePortal.
Klasserne er tomme
Når klasserne er "rullet" op, altså 5.A er blevet til 6.A, vil de stå tomme den første formiddag, og måske lidt længere.
Eleverne kommer på klasserne når vi har konstateret, at alt er klar.
Vi forventer det sker i løbet af eftermiddagen mandag d. 29. juni 2026.
Du kan stadig arbejde med forløb og indhold til klassen.
Mine forløb er væk
Det sker, at man pludselig ikke kan finde de forløb, som man arbejdede med inden sommerferien.
Fortvivl ikke!
Der kan være flere årsager til at dine forløb ikke lige ligger der, hvor du troede du havde "lagt" dem.
Startdatoen - blev den sat til det nye skoleår, eller ligger den måske stadig i det gamle?
Gå et skoleår tilbage (25/26), og tjek om forløbet ligger der. Du kan evt. sætte filter til "Alle klasser", "Alle fag" og forsøge dig med aktive forløb
Når du har lokaliseret forløbet, sætter du startdatoen til det nye skoleår i stamdata
Klassebetegnelse - er klassens årsplan uden indhold i dit fag? Måske fik du ikke sat klassen på, da du oprettede forløb/årsplan.
Gå til forløbsoversigten, sæt filter til "Alle klasser", "Alle fag" og forsøge dig med aktive forløb.
Hermed kommer alle forløb frem, som ikke har en klassebetegnelse, hvilket du kan sætte på i stamdata for det enkelte forløb.
Forkert klasse på årsplan
Har du sat en forkert klasse på årsplanen, kan du rette det til som vist i denne vejledning. Forkert klasse på årsplan
Årsplaner På vores online-supportside kan du finde vejledninger til brugen af årsplaner.
Vi foreslår at du tager et kig på siden, hvis du er i tvivl om funktioner eller andet i forhold til årsplaner. Årsplan og vidensdeling



