Unilogin lukker for login med privat MitID for medarbejdere
Opdateret: 21. sep.
Styrelsen for It og Læring (STIL) har den 14. september 2026 informeret om, at der inden for kort tid indføres en ændring i, hvordan medarbejdere kan logge ind via Unilogin.
Hvad ændrer sig?
Fremover kan medarbejdere ikke længere logge ind i Unilogin med et privat MitID alene.
Nedlukning sker fra uge 41 og frem til udgangen af 2026. (Se listen her)
Login skal i stedet ske med én af følgende metoder:
Lokalt login (fx via EasyIQ IdP)
MitID Erhverv tilknyttet det private MitID
Et særskilt MitID til erhvervsbrug
Hvem er berørt?
Ændringen gælder kun medarbejdere. Elever, forældre og kontaktpersoner er ikke berørt og kan fortsat logge ind med privat MitID som hidtil.
Hvad betyder det for jer som EasyIQ IdP-kunde?
Hvis jeres medarbejdere allerede logger ind via EasyIQ IdP som lokalt login til Unilogin, er I ikke berørt af ændringen. I kan fortsætte som hidtil – uden at skulle foretage jer noget.
Privat MitID kan i den forbindelse fortsat bruges på EasyIQ IdP, f.eks. til identificering af bruger og nulstilling på kodeskift.dk.
Bruger vi IdP? Er der tvivl om I har et lokalt login, kan man tjekke ved at gå til Unilogin-boksen, og vælge lokalt login.
Første billede viser en bruger, som allerede benytter lokalt login, og derfor fremgår organisationens navn i det blå felt.

Andet billede er listen, som kommer frem første gang man benytter lokalt login.
Her kan brugeren fremsøge sin organisation. Er jeres organisation ikke på listen, benytter I ikke lokalt login.





