top of page

Afgangselever skal huske deres filer

Opdateret: 30. apr.

De skriftlige prøver er lige rundt om hjørnet, og mange elever gør klar til at sige farvel til deres nuværende skole for at starte på efterskole, ungdomsuddannelse eller rejse ud i verden.


Om kort tid er de væk fra skemalagte skoledage, så det er nu budskabet om at huske data skal ud. 

For ansatte er det også tiden, hvor nogle søger nye erfaringer, skifter arbejdsplads eller måske går et velfortjent otium i møde.


Elev eller ansat – ens for alle er, at filer gemt i OneDrive, Teams eller Google Drive, skal hentes ned til egen computer inden man stopper på skolen. Efter årsrul af systemerne vil man nemlig ikke længere have adgang til filerne.


Vi har vejledninger omkring backup af filer fra henholdsvis OneDrive og Google Drive.

Du finder dem i links nederst i indlægget her.


HUSK! Deadline er fredag d. 27. juni 2025

Årsrul sker i weekenden d. 27.-29. juni for folkeskolerne, og for privat-, fri- og efterskoler løbende fra weekenden og den kommende uge.

Ved årsrul skal man være opmærksom på, at efter rullet vil systemerne være opdateret til at indeholde klasser og brugere for det kommende skoleår.

Ophører ens ansættelse per 31. juli, vil man altså være skrevet ud af systemet allerede ved årsrul, og data skal derfor kopieres ud inden årsrul selv om man stadig har arbejdsdage ugen efter.





Derudover er det muligt at hente pdf’er til nogle af vejledninger. De kan lægges ud på Aula, Skoleintra, Lectio og andre digitale kommunikationsplatforme eller printes og hænges op i afgangsklasserne.









bottom of page